Mange klasser har valgt at lægge fokus på trivsel under tilbagevendelsen efter Corona. Center For Elevrådgivning har allerede 50 skoler på ventelisten.  

Center for Elevrådgivning har udviklet et nyt tiltag, vi kalder for ”Trivselsdag med Elevtelefonen”, og vi har allerede undervist 6 klasser.  

“Trivselsdagen sætter fokus på elevernes relationer til hinanden. Det synes vi, er et vigtigt fokus her efter Corona, hvor mange har savnet at have en fysisk relation til hinanden. Først går snakken om fællesskabet i klassen, hvor det bliver talt ind i, hvordan man er en god klassekammerat. Derefter får eleverne lov til at opleve fællesskabet med hinanden, ved at spise sammen på en anderledes måde end normalt. Og så får eleverne mødt hinanden i et trygt miljø gennem teambuildingøvelser,” fortæller Sarah Lyng Andersen, som er projektkonsulent med fokus på Center For Elevrådgivning. 

Dagen har tre primære delmål:  

• Viden om mobning og trivsel 
• Færdighed inden for at skabe et godt klassemiljø  
• Refleksioner omkring end egen klasse 

I løbet af dagen bliver tiden både brugt på at få snakket og leget nogle selskabslege, derudover skal eleverne også gennem nogle øvelser, hvor de skal sætte sig selv i andres sted og tage stilling til hvordan de selv og deres klassekammerater har det.  

Læs mere på https://elevtelefonen.dk/trivselsdag/.  

Grundskolerne har allerede lovpligtig røgfri skoletid, og efter sommerferien møder også eleverne på ungdomsuddannelserne ind til det. Det betyder, at vi elever ikke må ryge, dampe eller tage snus i skoletiden. Hverken på eller uden for skolens område.

Røgfri skoletid har fuld opbakning fra et stort flertal af landets elevorganisationer. Det handler om at skabe en kultur, hvor rygning ikke er det sociale omdrejningspunkt i pauserne, og at skabe et sundt og røgfrit undervisningsmiljø. Som det er nu, begynder alt for mange elever at ryge, fordi de gerne vil være en del af det sociale fællesskab på skolen.

Det er en kultur, vi skal ændre.

Det er både dobbeltmoralsk og en negligering af eksemplets magt, når lærere, der lige har været ude for at ryge, skal fortælle os, at vi skal lade tobaksprodukterne ligge i lommen.

Men de nye rygeregler gælder kun for os elever. Lærere og andre ansatte kan fortsat ryge i skoletiden. Det er både dobbeltmoralsk og en negligering af eksemplets magt, når lærere, der lige har været ude for at ryge, skal fortælle os, at vi skal lade tobaksprodukterne ligge i lommen.

Selvom vi nogle gange opfører os som om, vi synes, at vores lærere er kiksede, kedelige eller gammeldags, så er de også vores rollemodeller. Som barn og ung spejler man sig i de voksne, man møder i sin hverdag. Derfor har det stor betydning, at de ansatte på skolerne viser det gode eksempel – også når det kommer til røgfri skoletid. For det de gør og siger sætter aftryk i os.

De ansatte på skoler og uddannelsesinstitutioner har et kæmpe ansvar for vores dannelse og uddannelse. Det gælder også vores sundhed. Hvis vi skal nå i mål med ambitionen om en røgfri generation i 2030, kræver det, at personalet viser, at de tager deres ansvar og indflydelse samt elevernes sundhed alvorligt.

Mange skoler og ungdomsuddannelser har allerede på eget initiativ gjort skoledagen røgfri for både elever og ansatte. Men vi mangler de sidste.

Så kære direktører, rektorer og ansatte: Når der nu alligevel kommer nye regler, så gør os den tjeneste også at lade dem gælde samfundsfagslæreren, skolelederen og pedellen.

Røgfri skoletid bør være en fælles indsats, hvor både elever og ansatte står sammen for at skabe et undervisningsmiljø uden rygning. Vi bakker jer op, hvis I tør tage beslutningen.

Det er tid til at kåre årets elevråd, som er det grundskoleelevråd i Danmark, der har gjort den største indsats for at styrke elevdemokratiet på deres skole og i lokalområdet.

På baggrund af skolernes egne indstillinger udvælger Danske Skoleelevers bestyrelse de fem skoler, der er nomineret til at modtage prisen.

De fem nominerede

Kirkebakkeskolen, Suså-skolen, Risingskolen, Staby Skole og Ruds Vedby Skole

Elevrådene er valgt på forskellig grundlag:

Kirkebakkeskolen i Vejle

“Vi arrangerer markedsdag for eleverne i 0.-3. Klasse, hvor vi som elevråd står for det hele, så lærerne blot skal være med. Vi står for lærerens dag, som på Kirkebakkeskolen hedder Personalets dag, da vi som skolen vægter lærere, pædagoger, kantinepersonale, administrative, ansatte og teknisk personale lige højt. Vi er synlige ved hjælp af vores opslagstavle, hvor vi blandt andet har en postkasse, og så er vi med til fredags fællessamlingerne, hvor vi orienterer alle elever på skolen om nye tiltag og processer vi er i gang med.”

Suså-skolen i Herlufmagle

“På Suså-skolen – afd. Herlufmagle, har vi med succes haft elevråd gennem flere generationer. Som noget nyt og meget spændende! har vi nu 2 elevrådsformænd; en der er valgt lokalt på skolen og en som er valgt blandt alle Næstved Kommunes skoler.

Der er et meget højt engagement i forbindelse med elevrådsarbejdet, hvilket bl.a. viser sig ved at 2 af elevrådsrepræsentanterne, har været aktiv i elevrådet siden 0 klasse.

I et år som det forgangne, er det prisværdigt, når også elevråd tager handsken op og er med til at kommunikere – i børnehøjde.”

Risingskoleni Odense

“For 1,5 års tid siden var der nogle elever, der ønskede at starte en skoleavis. Det hjalp elevrådet til med, og skolen har nu sin helt egen skoleavis drevet af eleverne. Risingavisen.dk udgiver ugentligt opslag omkring skolen, verden, eller bare sjove jokes. Alle er velkomne til at være med, og avisen gør at vi på en skole på over 800 børn alle sammen føler os en lille smule tættere.

Vi er en skole med mange forskellige børn, med mange forskellige kulturer og etniciteter. Ved at lave opsøgende arbejde og have åbne arme har vores elevråd også sørget for, at vi møder alle køn, alle aldre og alle etniciteter i både elevrådet og på skoleavisen.”

Staby Skole i Ulfborg

“Vi ved trivsel er vigtig for børn, både store og små, for at kunne tilegne sig ny viden og nye kompetencer. Det er vigtigt for alle at have det godt fysisk, psykisk og socialt. Vi skal have det godt med vores krop, føle os trygge og veltilpas samt have det godt socialt sammen med andre. Det gælder både imellem eleverne og imellem barn og voksen.

På vores lille skole føler vi der er plads til forskellighed og at vi har et stort sammenhold på tværs af alder og køn. Vi er gode til at hjælpe hinanden både fagligt og socialt. Vi passer alle sammen ind et stort puslespil.

Vi har mange hyggelige arrangementer i løbet af skoleåret som har fokus på fællesskab på tværs af alder og klassetrin. Det kan være idrætsdag, Skolefestuge, emneuger, arbejdsdag på legepladserne og juleklippedag. Vi har også faglige timer på tværs af skoleklasser og børnehave grupper med f.eks. Læse historier, motorik og hjælp med computeren.”

Ruds Vedby Skole i Ruds Vedby

“Vi er netop ved at få ændret skolens princip om mobiltelefoner, så det passer bedre til både voksne og børn. De voksne lytter til, at telefonen ikke kun er skadeligt for de unge, og vi lytter til at vi også skal være aktive. Så vi prøver at mødes på midten med et fælles forslag, og vi har fået lov at komme med forslaget.

Vi har hjulpet med, at alle overholder corona-reglerne, så ingen elever på vores skole er blevet smittet.

Vi har arbejdet med at skabe motivation for skolen i år, og vi har lavet en folder til alle, som skal deles ud efter nytår. Den viser, hvordan man holder motivationen i skolen. Det er især vigtigt i denne tid.”

Da den 2. coronabølge ramte os, stod vi pludselig i en situation, hvor alle vores kurser skulle nytænkes. Vi skulle undersøge, hvordan vi kunne aktivere eleverne og gøre det interessant at følge med.

Nyudvikling af vores kurser

Vi var allerede i gang med en større nytænkning, samt forbedring af vores kurser, da den 2. coronabølge ramte. Dette gav vores kursusteam et bump på vejen. Det er nemlig ikke nemt at aktivere elever, når de sidder bag en skærm, da vi ikke kan interagere med dem på samme måde.

Efter mange brainstorms og ideer er vi endt med gode øvelser, der kan laves online, og har fået meget positiv respons fra både lærere og elever. Vi kan faktisk se, at 88,8% af deltagerne til vores kurser har svaret, at de synes det var godt eller meget godt. Signe Juelsgaard, frivillig hos Danske Skoleelever og en del af kursusteamet fortæller:

“Vi har tilpasset øvelser og lege til at kunne afvikles digitalt. Og forsøgt at holde fast i aktive kurser hvor man ikke bare skal sidde og lytte foran en skærm.”

Eleverne er gladere

Kigger man på alle feedbackbesvarelserne fra deltagere på vores kurser, kan vi se, at eleverne i gennemsnit har følt sig godt klædt på efter vores fysiske kurser. På en skala fra 1 til 10, hvor 10 er rigtig godt klædt på, så giver eleverne os 7,4 ved de fysiske kurser og 8,23 ved vores digitale kurser under Corona. Eleverne synes altså at vores kurser er 10% bedre trods den virtuelle afholdelse.

Dagmar Thomas, frivillig hos Danske Skoleelever og en del af kursusteamet fortæller:

“Det er svært at holde online kurser, da der ikke er den samme kommunikation og den består meget af envejskommunikation. Men efter vi har fået bedre styr på hvordan vi skal stille spørgsmål og kommunikere med eleverne virtuelt, er det blevet nemmere”

Som Dagmar også fortæller er vi blevet klogere, trods det besvær vi har været igennem og vi vil bestemt ikke være oplevelsen foruden.

Hvis du er en af de elever der skal op til eksamen til sommer har du sikkert hørt historier om den frygtede censor. En lærer du ikke kender der er kommet for at bedømme din præstation og fortælle dig hvordan du klarede det. Og det er en skræmmende tanke 

Men frygt ej! For censoren er der for dig! 

Pernille Cramon Tjellesen fra børne- og ungdomsministeriet og dansklærer Nanna Begtrup Kristensen, der begge har været censor før, blev interviewet af DSE TV om hvordan censor og lærer dømmer og giver karakter til en eksamen. 

Det er måske lidt overraskende, men når man spørger de to censorer om deres rolle, så lyder svaret fra dem begge, at de er der for at hjælpe eleven til at præstere deres bedste til eksamen. 

”Censor er ikke fejlfinder, men er med til at forfremme det du er i gang med at fortælle,” siger lærer og censor, Pernille Cramon Tjellesen. 

Så når du går op til eksamen, behøver du ikke længere være bange for din censor. De er der for at hjælpe. 

“Lærer og censor skal opfattes som nogen, der ønsker for alt i verden at finde de ting, I kan. Så når I bliver spurgt ind til noget, er det ikke for at finde alle jeres huller og ting, I ikke kan, men tvært imod er det i håb om, at I kan folde spørgsmålet ud, og vise hvad I ved,” Fortæller Nanna Begtrup Kristensen. 

Se mere om karakterer og eksamen i et tidligere DSE TV-afsnit på skoleelever.dk/tv 

De danske 9. og 10. klasseselever har været hjemsendt i månedsvis -både i 2020 og i 2021.

Vi kræver afgangsprøverne aflyst i 2021 da den virtuelle undervisning ikke har givet samme udbytte som den fysiske. Afgangseleverne er tilbage med 50% fremmøde, men det er ikke nok til at indhente ikke fyldestgørende undervisningstimer, dage og måneder

Den danske ungdom har ydet en kæmpe indsats foran skærmen, uden venner og uden sjov det seneste år. Det skal IKKE belønnes med prøver og tests.

• Eksamensforberedelsestiden kan bruges på god undervisning i stedet
• Man aflyste eksamenerne sidste år, hvor der havde været meget mindre virtuel undervisning
• Ungdommen har kæmpet bag skærmen det seneste år -en eksamen og en uretfærdig afslutning på grundskolen vil hverken øge motivation eller trivselsen

41% af alle danske unge har drukket deres først genstand som 13-14-årige, men der er også nogen, der aldrig begynder at drikke. Vi har talt med to piger, der ikke drikker og en pige, der drak første gang i 8 klasse 

Det er tre forskellige holdninger tilgange Ladun (9. Klasse, drikker ikke), Natacha (8. Klasse, drikker alkohol) og Clara (9. Klasse, drikker ikke) har til alkohol. Selvom Ladun og Clara er enige om ikke at drikke alkohol, så er det ikke af samme årsag. 

Ladun drikker ikke alkohol på grund af hendes religion. 

Ladun, der er muslim, drikker ikke alkohol på grund af hendes religion og så mener hun, at hun ikke har brug for alkohol til fester. 

“Selvom jeg ikke selv drikker, har jeg ikke nogen fordomme om andre unge, der drikker, fordi det er deres eget valg,” siger Ladun. 

Ladun synes danskerne drikker meget: 

“Jeg mener drukkulturen i Danmark er voldsom, og at folk begynder at drikke i en meget tidlig alder. Og så mener jeg, at unge meget ofte har en smule alkohol i blodet, før de tør snakke med hinanden” 

Natacha begyndte at drikke i 8 klasse 

17-årige Natacha svarer klart og tydeligt: “Ja det gør jeg,” da vi spurgte hende, om hun drikker alkohol. 

“Jeg begyndte at drikke alkohol i 8. klasse, fordi jeg var nysgerrig og det virker sjovt. Jeg drikker til ungdomsfester, men også til en fødselsdag hvis der bliver serveret drinks, eller hvis man sidder en sommeraften, hvor man kan nyde en sommerdrink, så det er ikke altid bare det der med at blive fuld.” 

Natacha syntes både der er gode og dårlige ting ved drukkulturen i Danmark: 

“Jeg mener, at der er en dårlig kultur, fordi nogle unge drikker så meget, at de ikke kan gøre andet end at ligge på fortovet, jeg mener også, at der er en god kultur fordi de unge er åbne overfor deres forældre.” 

Clara fra 9 klasse drikker ikke alkohol, fordi hun ikke føler, hun er klar 

Clara mener, at der er situationer, hvor hun føler, der er en smule pres, men det får hende ikke til at droppe festerne, der er nemlig stor forståelse for hendes valg. 

“Jeg har ikke et andet syn på andre unge, som drikker alkohol, men jeg håber, at det er en beslutning, man tager med sine forældre i hjemmet, og at det ikke er det man oplever ude, der påvirker en.” 

Clara mener der er en form for gruppepres i dansk drukkultur blandt unge, men det kommer meget an på situationen. 

I næste afsnit af DSE TV skal vi snakke om alkoholkulturen i Danmark blandt unge. 

Vi får besøg af de tre unge piger, som har hver deres mening om alkohol. Se med på https://skoleelever.dk/tv/ den 8 april.