Undervisningsministeren besøger DSE TV - Stil spørgsmål her

Undervisningsministeren besøger DSE TV 

I forsøget på at vise og bidrage med spændende hjemmeundervisning, sender elevorganisationen Danske Skoleelever live til skoleelever to gange om ugen. Eleverne kan se med hjemmefra som en del af deres undervisning. Både undervisningsministeren, formand for Danske Skoleelever og bestyrelseslederen i Sex og Samfund besøger DSE TV

Det er ikke blevet lettere at skabe varieret, virkelighedsnær og spændende undervisning under hjemmeskolen. Nu melder Danske Skoleelever sig på banen med et tilbud til de hjemsendte elever og deres lærere. Minimum to gange om ugen sender de live med forskellige emner til forskellige klassetrin. I de kommende uger får DSE TV besøg af undervisningsministeren, formand for Danske Skoleelever og bestyrelseslederen i Sex og Samfund.

”Jeg ser frem til de her to udsendelser, det bliver især spændende at interviewe undervisningsministeren. Jeg håber og tror på, at vi kan få en samtale om skolen, som elever kan forstå. Det er det vigtigste for mig, i min værtsrolle på DSE TV, at jeg formidler emnerne, så de er spændende for eleverne på de klassetrin, det er relevant for,” siger vært på DSE TV og frivillig hos Danske Skoleelever, Signe Juelsgaard Andersen.

DSE TV er elevernes eget bud på engagerende hjemmeundervisning

Der er både skolepolitik, hverdagsøkonomi og seksualundervisning på skemaet, når Værterne på DSE TV tænder streamen. De to værter er eleverne, Signe og Mikkel, der gik ud af grundskolen sidste skoleår og nu er frivillige hos Danske Skoleelever.

“Vi startede DSE TV, fordi vi gerne vil give vores bud på engagerende og virkelighedsnær hjemmeundervisning. Corona har lært os, at med de nye digitale værktøjer er det lettere at broadcaste til og inddrage mange elever. DSE TV er et alternativ, jeg gerne selv ville have haft, da jeg var hjemsendt på grund af corona sidste skoleår i min 9. klasse,” siger formand for Danske Skoleelver, Esther Vyff.

Kommende udsendelser

Den 5. februar får DSE TV besøg af undervisningsministeren, Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til et interview om, hvordan skolen klarer den under corona, samt hvilke visioner hun har for skolen i fremtiden.

Den 9. februar er det formanden for Danske Skoleelever og bestyrelseslederen for Sex & Samfund, der skal diskutere nutidens seksualundervisning og materialet.

Se livestream og hele programmet på www.skoleelever.dk/tv

Stil spørgsmål til ministeren

500 elever er klar til finalen i DM i Fagene

Landsmesterskaberne bliver afholdt d. 10. februar

Den årlige finale i Danmarks største konkurrence indenfor skolens fag afholdes som planlagt d. 10. februar på trods af corona-situationen. 500 elever har kvalificeret sig til landsmesterskaberne – er man ikke blandt dem, så kan man stadig være med. Vi sender nemlig live fra arrangementet og har planlagt et spændende program for både finalitster og andre elever i udskolingen. Læs mere om landsmesterskaberne LIVE her

Landsmesterskaberne

Dette års Landsmesterskab bliver ikke som de andre år. Grundet corona bliver arrangementet afholdt online, over en livestream. Dette har dog ikke stoppet de seje finalister samt tilskuere fra at deltage. Vi har allerede 700 tilmeldte, og der er åben for tilmelding helt frem til d. 10. februar.

Tilskuerne har ikke den samme mulighed for at heppe på klassekammeraterne i år. Til gengæld har vi lavet fede konkurrencer, spændende interviews samt et stort indhold af faglige opgaver, som de kan deltage i.

De seje finalister skal lave en caseopgave fra den virksomhed, der er tilknyttet det fag, de er gået videre i.

Virksomhederne er i år:

Dansk: Dansk Forfatterforening

Matematik: EnergiTjenesten

Engelsk: Salling Group

Historie: Rigsarkivet

Biologi: Novozymes

Hold: Escape Room by Midgaard Event


Bliv medlem af Elevpanelet

Bliv medlem af Elevpanelet

Nu kan elever blive en del af Elevpanelet, en mulighed for elever i hele Danmark at fortælle deres holdning og påvirke elevorganisationen Danske Skoleelever. Som medlem af Elevpanelet besvarer du spørgeskemaer om relevante emner og aktuelle problemer, som Danske Skoleelever vil lade sig inspirere af i det politiske arbejde

Elevpanelet er for elever, der har en holdning og gerne vil påvirke deres egen skoledag. Det er gratis at blive en del af Elevpanelet og som medlem får du direkte indflydelse på hvilke emner, der bliver taget op til dialog med politikerne.  

“Det er vigtigt, at man er en del af Elevpanelet, fordi det er her man kan få direkte indflydelse på, hvad vi melder ud på nationalplan hos os i Danske Skoleelever” Siger Esther Vyff formand for Danske Skoleelever  

“Det er her man kan fortælle om sin dagligdag, om hvad der skal forbedres i ens skoledag og hvad der egentligt fungerer rigtig godt,” fortæller hun fortsat.  

For at blive medlem af Elevpanelet skal du være 13 år gammel og gå i grundskole. Du kan tilmelde dig Elevpanelet på hjemmesiden Elevpanelet.dk.  

Spørgeskemaerne handler om de ting, som er aktuelle i øjeblikketDet spørgeskema som udkommer her i januar, handler om noget som er meget aktuelt i denne periode, nemlig online undervisning. Så hop ind og fortæl os om din online undervisning, så vi kan hjælpe dig med at gøre skolelivet endnu bedre.

  


Ny online TV-kanal for skoleelever: DSE TV 

Ny online TV-kanal for skoleelever: DSE TV

Få gode råd om økonomien når du gamer, lær om elevrådets historie eller få input til din præsentationsteknik, så du er klar til eksamen og projektopgaverne. DSE-TV er nyeste bud på relevante afbræk til hjemmeundervisningen. 

DSE TV er Danske Skoleelevers nye online TV Kanal, som sender live to dage om ugen til de hjemsendte elever. Kanalen henvender sig til elever på forskellige klassetrin, alt efter hvilket emne der er på programmet. Det er eleverne selv, der har skræddersyet udsendelserne, så de er relevante og lærerige. Værterne Signe og Mikkel, der begge gik ud af grundskolen sidste år, hjælper eleverne igennem udsendelserne og inviterer forskellige eksperter i studiet.  

DSE TV er et fantastisk alternativ til den almindelige tavle-undervisning. Her er der plads til virkelighedens synspunkter, debatter og sjov læring,” siger Esther Vyff Petersen, formand for Danske Skoleelever.   

Man kan se med på www.skoleelever.dk/tv. 

Første udsendelse overstået

Mandag den 12. januar snakkede vi om digital dannelse og den gode kommunikation online. Vi havde besøg i studiet af eksperter fra projektet WiFive, der udarbejder gratis undervisningsmateriale i digital dannelse.  

Torsdag den 14. Januar: Hvordan håndterer du hjemmeundervisning? (Mellemtrin og udskoling) 

Tirsdag den 19. Januar: Økonomi når du gamer derhjemme under Corona (Mellemtrin) 

Tirsdag den 26. Januar: Økonomi, når du køber snacks i Netto 

Tirsdag den 9. Februar: Sexualundervisning 

 

Hvis I vil høre mere om det kan i gå ind og følge med på YouTube. DSE TV bliver vist tirsdag og torsdag. 


Flere end 100 nyuddannede UMR i 2020

Siden sommerferien har vi afholdt 4 ‘Vi er UMR’-kurser for henholdsvis Norddjurs kommune, Københavns kommune og åbne kurser for skoler i Københavns- og Aarhus omegn og dermed uddannet over 100 elever til UMR. Projektet har været en stor succes på trods af tilpasning til en Corona verden, hvor vi ikke kan mødes fysisk.

Vi er UMR er et projekt, vi har i samarbejde med DCUM 

Vi er blevet mødt af engagerede og åbne elever, der har ville skabe forandringer på deres skole.
Sådan siger tre elever, der har deltaget på et kursus:

”Et godt undervisningsmiljø for mig er en klasse uden uro, og en skole med rene omgivelser”
– Ester 5.B Søborg skole, deltager til Vi er UMR kursus

”Jeg skal sikre, at alle elever bliver hørt, og at vi får skabt et undervisningsmiljø der tilgodeser alle”
– Clara 9.Y Beder skole, deltager til Vi er UMR kursus.

”Et godt undervisningsmiljø for mig er gode lærere, gode faciliteter og godt sammenhold i klassen”
– Pernille 9.B Lindegårdsskolen, deltager til Vi er UMR kursus

Flere end 100 uddannede UMR

Vi har indtil videre uddannet ca. 100 undervisningsmiljørepræsentanter rundt omkring i Danmark. I løbet af næste år afholder vi opfølgende kurser, hvor vi får fulgt op på de indsatser, der er blevet lavet siden undervisningsmiljørepræsentanterne blev udannet.

Vi afholder de næste UMR-kurser i 2021, hvor du får mulighed for at præge dit undervisningsmiljø. Læs mere på www.vierumr.dk, hvor vi også offentliggør datoer for kommende kurser

Vi glæder os til at uddanne en masse nye undervisningsmiljø repræsentanter i det nye år

Signe er sekretariatsfrivillig hos Danske Skoleelever, hun giver her en kort status på ‘Vi er UMR’

Nyvalgt formandskab

Nyvalgt formandskab

Det sidste halvår har Esther Vyff, Mathias Keimling og Rasmus Ditlefsen kunne kalde sig fungerende formandskab. Efter måneders ventetid, blev de endelig valgt som formandskab for Danske skoleelever, til vores Generalforsamling d. 26. november.

Formandsvalget

Valget til formandsposten, var et kampvalg mellem Esther Vyff og Hieu Stefansen.

Hieu stillede op med følgende mærkesager: Flere kreative fag og en kortere, bedre skoledag

Esther stillede op med følgende mærkesager: Det gode undervisningsmiljø og faglighed for alle

Esther vandt kampvalget, og kan derfor stolt kalde sig Danske Skoleelevers formand. Hun nævnte blandt andet i sin tale

”I mit virke som organisationens formand har jeg fået genbekræftet og lært at Danske Skoleelever er den bedste organisation i verden. Jeg har set hvor mange seje elever der findes rundt omkring i Danmark. Og jeg har lært vigtigheden i elevdemokratiets overlevelse. ”

Mathias Keimling – Næstformand med ansvar for sekretariatet

Blev valgt med tillid, da der ikke var andre opstillede. Han er glad for, at han kan fortsætte sit arbejde og er taknemmelig for tilliden. Under Mathias tale nævner han blandt andet:

”Jeg vil sikre dygtige frivillige, der hver dag vil drage ud i landet, for at undervise og hjælpe elever, elevråd, kontaktlærere og fælleselevråd, for at gå ind til roden af elevdemokratiet, nemlig eleverne.”.

Rasmus Ditlefsen – Næstformand med ansvar for bestyrelsen

Blev også valgt med tillid, da der heller ikke var andre opstillede til denne post. Rasmus valgte i sommers at stille op som næstformand med ansvar for bestyrelsen, da han blandt andet vil kæmpe for at der bliver dannet flere engagerede og politisk dannede elever i lokalbestyrelserne. Han nævner fx i hans tale

”Jeg har lagt op til at jeg skal ud og besøge alle de forskellige lokalafdelinger i december. Der er nemlig ikke nogen der er ens, derfor skal vi have tilrettet enhver strategi til den enkelte lokalafdeling. Og jeg tror faktisk på at hvis vi står sammen kan vi få alle lokalafdelinger til at spire, og jeg tror endda, at hvis vi arbejder hårdt nok, at vi så kan få dem til at blomstre.”


300 elever deltager i virtuel Generalforsamling

300 elever deltager virtuelt til Generalforsamling

300 elever deltog d. 26. november på Danske Skoleelevers første virtuelle stormøde – generalforsamling 2020. Et vellykket online arrangement med mange engagerede elever.

Der blev stemt om flere resolutioner. Der blev blandt andet stemt om en resolution, vedrørende niveauopdelt undervisning. Denne resolution blev vedtaget, så vi, i Danske Skoleelever nu mener, at eleverne skal lære det de kan, ikke det de skal.

Udover at der blev vedtaget resolutioner og vedtægter, blev vores nye formandskab også valgt. Det nyvalgte formandskab består af

  • Esther Vyff, som formand,
  • Mathias Keimling, som næstformand med ansvar for sekretariatet
  • Rasmus Ditlefsen, som næstformand med ansvar for bestyrelsen

De glæder sig alle til at fortsætte arbejdet for Danske Skoleelever.


Elevrådet på Viby Skole modtager prisen som Årets Elevråd

Elevrådet på Viby Skole modtager prisen som Årets Elevråd

Interesseorganisationen Danske Skolelever kårer elevrådet på Viby Skole i Viby Sjælland som Årets Elevråd. Prisen tildeles det elevråd på en dansk grundskole, der har gjort en særlig indsats for at fremme elevdemokratiet. 

I foråret, før nogen tænkte på at Covid-19 kunne lukke landet, nominerede Danske Skoleelever de fem elevråd, der sidste skoleår havde gjort en særlig indsats for elevdemokratiet. De gik videre i konkurrencen om at blive Årets Elevråd.  

Et af dem var Viby Skoles elevråd i Viby Sjælland, som i dag i forbindelse med Danske Skoleelevers generalforsamling har modtaget den flotte pris. For at blive Årets Elevråd skal man have gjort noget særligt for at fremme elevdemokratiet på skolen: 

Elevrådet på Viby Skole har haft stor succes med flere ting, som de selv har taget initiativ til. De har oprettet en legepatrulje og tilrettelagt en kampagne sammen med Trafik i børnehøjde for at komme tæt og farlig morgentrafik til livs,” siger Rasmus Rosenlund Ditlefsen, næstformand i Danske Skoleelever.   

Udfordret af skolesammenlægning 

Viby Skole har desuden klaret en sammenlægning med naboskolen, i den proces har elevrådet været en væsentlig faktor i at skabe et godt fællesskab blandt eleverne fra begge skoler. 

”Elevrådet på Viby Skole fortjener anerkendelse for deres indsats. Udover deres arbejde med elevdemokrati har de også arrangeret skolefester og julehygge for alle elever, det er godt gået. Jeg håber, de er motiveret til at fortsætte med tage initiativ til forandringer, nytænke og arrangere sjove ting for de andre elever på skolen,” siger han.  

 Danske Skoleelevers bestyrelses begrundelse:  

”Vi har valgt Viby Skole som ’Årets Elevråd’, fordi de har formået at lave et fællesskab på en skole, som lige er blevet er blevet sammenlagt. De 54 elever i elevrådet på tværs af afdelingerne har afholdt en elevrådsdag med elevrådet, samt skolefester og julehygge for alle elever. Derudover har de oprettet en Legepatrulje, og lavet en kampagne sammen med ”Trafik i børnehøjde” for at komme morgentrafikken til livs. Derfor mener vi, at elevrådet på Viby Skole har fortjent at blive hyldet for deres store indsats med elevdemokratiet. 

 

Kontakt:  

Rasmus Rosenlund Ditlefsen, næstformand i Danske Skoleelever, 
60 40 20 01 / rrd@skoleelever.dk 

 

Få fat i elevrådet gennem deres kontaktlærer, Susanna Rundblad, 
susanna_rundblad@hotmail.com / +45 61 30 43 43 


Elevdemokratiet halter for meget

Elevdemokratiet halter for meget

Debatindlæg af Esther Vyff, formand Danske Skoleelever

Jeg kan ikke tillade yderligere hæmning af elevdemokratiet på skolerne. Og covid-19 er ikke længere en undskyldning.

Vi må hjælpes ad for at opretholde vores lands eksemplariske elevdemokrati. Det kan ikke være rigtigt, at jeg stadig her i oktober måned (80 dage efter skolestart) taler med skoler og elever, der endnu ikke har valgt et elevråd. Jeg minder lige om, at elevrådet er det allervigtigste demokratisk dannende element, børn møder i deres skoletid. Elevrådet er første gang, børn mærker demokratiet på egen krop. Det må Covid-19 ikke bremse længere, jeg mener, at elevdemokratiet skal prioriteres højere ude på skolerne.

Første gang jeg blev valgt til elevrådet var i 4. klasse på Tjæreborg Skole, og det var virkelig en stor oplevelse. Rusen det giver at blive valgt til en post med ansvar for at repræsentere andre, er uforglemmelig. Og ikke mindst en meget vigtig læring.

Jeg talte for nyligt med et skolebestyrelsesmedlem, som ikke kunne forstå, hvorfor der ikke var nogen elever med til bestyrelsesmøderne. De manglede simpelthen elevernes input til flere vigtige emner, blandt andet håndtering af Covid-19 på skolen. Den historie bekræfter mig i, at elevdemokratiet ikke bare er værdifuldt for dannelsen, men også har stor værdi for skolens udvikling. Nu har skolen sat gang i elevrådsvalget – på tide siger jeg bare.

Foreningen jeg repræsenterer i dag, bygger på elevdemokrati og vores vigtigste opgave er at opretholde elevdemokratiet og skubbe på, så elever bliver taget seriøst på alle niveauer. Og det begynder ude på skolerne, initieret af skoleledelsen. Vi har netop inviteret landets skoleelever til vores generalforsamling – elevernes øverste myndighed. Her træffer vi beslutning om og diskuterer, hvad vores forenings holdninger skal være det næste år. I år er generalforsamlingen primært digitalt. Jeg har nemlig fuld forståelse for, at det er udfordrende at samle elever på tværs af skoler og klassetrin fysisk. Vi løser udfordringen med digitale værktøjer. Til vores generalforsamling kommer forhåbentligt flere hundrede elever fra mange skoler i landet.

Men elevdemokratiet begynder altså ude på skolerne, derfor får du her min tjekliste til at styrke elevdemokratiet
1. Få etableret et elevråd med en kontaktlærer – og indkald til møde snarest muligt
2. Indkald formandskabet/repræsentanter for elevrådet til skolebestyrelsesmøde eller møde med skolelederen. Og tal om, hvad der fylder.
3. Lyt til eleverne og opfordre elevrådet til at kontakte Danske Skoleelever, der er klar med en stor værktøjskasse, som kan hjælpe elevrådet videre eller i gang


Grundet Corona, bliver vores årlige Generalforsamlingen holdt online

Grundet Corona, bliver vores årlige Generalforsamlingen holdt online

Corona har sat en stopper for, at vores Generalforsamling bliver afholdt fysisk. Dette forhindrer os dog ikke, i at lade eleverne mødes. Det gør vi nemlig online, over teams, d. 26. november.

Men hvorfor deltage?

Selvom vores Generalforsamlingen ikke kan blive afholdt fysisk, skal den bestemt ikke aflyses. Det er vigtigt for os, at eleverne stadig har mulighed for at mødes og diskutere skolepolitik, samt gøre en forskel for deres skoledag. Til Generalforsamlingen får man mulighed for at gøre en forskel og ændre ting ved sin egen skoledag. Man bliver hørt og lyttet til og oplever en hel ny side af elevdemokratiet.

I har også mulighed for at samle hele elevrådet på dagen, og lave en elevrådsdag med elevdemokrati i fokus. Eleverne vil på den måde lærer en masse nyt om skolepolitik, samt lærer hinanden bedre at kende.

Fordele ved online afholdelse?

Det vil aldrig være det samme at deltage online, som fysisk, men det virtuelle univers åbner for en masse nye muligheder. Det har fx åbnet op for at I kan samle jeres elevråd og gøre deltagelsen til en demokratidag, hvor eleverne får indblik i, hvordan vi i Danske Skoleelever vedtager vores skolepolitiske holdninger. Eleverne kan også få inspiration til fremtidigt elevrådsarbejde. Hvis I vil være med, er det vigtigt at alle der deltager fra elevrådet, bliver tilmeldt.

Vil du med til vores generalforsamling?

For at deltage til vores generalforsamling d. 26. november, skal man være elev i grundskolen. For tilmelding skal man trykke på dette link, hvorefter du skal logge ind med Uni-login. Efterfølgende skal du udfylde et spørgeskema, om dine oplysninger.

Hvis du har nogle spørgsmål, kan du kontakte Signe på 60 40 20 13.