Randers er 'Årets Elevvenlige Kommune'
Randers er 'Årets Elevvenlige Kommune'
Prisen bliver tildelt Randers Kommune på baggrund af systematisk arbejde med dets mærkesager og et stort arbejde med elevdemokrati.
I år har Randers kommune beskæftiget sig meget med mistrivsel, og nogle af de ting der kan være til grund for det, såsom mobning, diskrimination, og meget mere. Emner som kønsforståelse og seksualundervisning har også været høj på dagsorden. De har haft et godt samarbejde indbyrdes og med kommunen.
Randers kommune er blevet årets elevvenlige kommune på baggrund af de mange indsatser, som fælleselevrådet gør for at forankre dets mærkesager. Randers fælleselevråd formår både at skabe høj grad af politisk høring og gøre konkrete initiativer for eleverne i Randers.
Et virkelig aktivt fælleselevråd til trods for Coronapandemien
Randers Fælleselevråd har både afholdt kampagner, opstartet en podcast og udarbejdet anbefalinger til skoler og politikere.
Selvom elevdemokratiet har været under pres som følge af Coronapandemien, så har Randers fælleselevråd, der er organiseret af 40 elever, virkelig vist hvad elevdemokrati egentlig betyder.
Stort tillykke med titlen som årets elevvenlige kommune ønskes Randers af Danske Skoleelever. Forsæt det gode arbejde!
Elevernes Sommerlejr - Fællesskab, læring og skolepolitik
27. JUL. 2022. - 2 AUG. 2022.
“Jeg valgte at tage med til ES fordi at jeg mærkede det her vildt fede fællesskab som der er her i Danske Skoleelever da jeg deltog til General Forsamlingen 2022. Jeg kunne bare mærke at jeg bare måtte være en del af det.”
-Siger Freya på 14 år, som deltog på Elevernes Sommerlejr (ES).

Fra d. 27. juli til 2. august samledes elever fra hele landet i elevdemokratiets, læringens og ikke mindst fællesskabets navn, da vi i Danske Skoleelever afholdt vores årlige sommerlejr - Elevernes Sommerlejr.
På sommerlejerens syv dage lærte eleverne alt fra taleteknik og kropssprog til afholdelse af kurser. Ifølge af Emil som deltog på sommerlejren, var noget af det fedeste at lærer at føle sig sikker i at tale foran mange mennesker.

Kurser, lækker mad, venner du endnu ikke har mødt og fællesskab al sammen en del af sommerlejren, men hvad er så det bedste?
For Noah på 13, deltager på ES (Elevernes Sommerlejr), er svaret ikke ligefrem enkelt,
“Det hele! (…) det allerbedste er fællesskabet. Og så er maden rigtig god og det vi arbejder for, er så vigtigt!” lyder det fra ham.
På trods af sommerferie, var en lang række kompetente underviserne med til at gøre ugen endnu federe. De stod for valgfag som indebar
“Arrangement planlægning” ,“Taleteknik- og skrivning”, “Skriftlig argumentation”, “Kommunikation, kropssprog og tale” og ikke mindst “Planlægning af LK”
Vi elever får lov at vælge lige det fag vi har lyst til. Så det er helt op til den enkelte om man er mest til argumentation, planlægning eller noget tredje.
Valgfaget “Planlægning af LK” var vildt hyggeligt og lærerigt, lyder det fra Wilja Blankholm, der deltog på Elevernes Sommerlejr 2022:
“Vi fik lov til at få direkte indflydelse på vores kommende stormøde, og så var vores undervisere både lyttende og nysgerrige på vores inputs hvilket var så fedt. Man følte sig virkelig hørt!” Emil, deltager på ES 22, siger følgende om valgfagene, “Jeg synes bare det er så fedt at man lærer at fremlægge. Med både kropssprog, toneleje osv. For det kan jeg også bruge når jeg skal fremlægge i klassen.”
Ja, der var valgfag for enhver smag – men det er ikke det eneste.
I køkkenet var der nemlig også noget for alle – For, en mærkesag vi har her i Danske Skoleelever lyder “Gratis skolemad er en forudsætning for læring”. Og når vi elever skulle være klar til enten sociale aktiviteter, som at kaste flødeboller i hovedet på det tidligere formandskab, eller til vores to dage med valgfag, så var det jo selvfølgelig vigtigt at være fuldt opladt med energi.
Derfor stod menuen på både vegansk, vegetarisk, kød - og ikke mindst både morgen-, middags-, eftermiddags- og aftensmad.

Noget andet der spiller en stor rolle på sommerlejrens agenda,
er, som Noah fremhæver, fællesskabet og sammenholdet. “Vi har bare sådan et godt fællesskab. Alle er så søde og rare!” -Noah, deltager på Elevernes sommerlejr 2022
Hver aften kårer vi “Dagens DSE’er” som har været den mest dynamiske (D), sociale (S) og engagerede (E) den dag. Dagens DSE'er, Victoria.
Her får Victoria, som også deltog på sommerlejren, den famøse DSE-trøje, som hun må beholde helt til næste aften hvor den nye DSE’er skal kåres, og sådan fortsætter det hele ES-ugen, ja, trøjen har set bedre dagen sidst på sommerlejren.
Fra en af ugens andre vindere Malle, lyder det;
“Da jeg hørte mit navn blive råbt op, følte jeg mig utroligt anerkendt og stolt af mig selv. Det var en fantastisk oplevelse, jeg følte mig så set”
Først på ugen er vi fremmede. Dagen startes med fællessang og flaghejsning og sluttes med fællessang og flagnedtagning - og sidst på ugen krammes der på gensyn.
Marie Holt Hermansen er ny formand for Danske Skoleelever
1. JUL. 2022
Marie Holt Hermansen er ny formand for Danske Skoleelever

Marie Holt Hermansen er 16 år gammel og afgangselev fra Risingskolen i Odense. Marie Holt Hermansen har de sidste 2 år været formand for Odense Fælleselevråd. Hun spiller guitar, går til moderne dans og hendes yndlingsfag er dansk.
I dag tiltræder Marie Holt Hermansen som formand for Danske Skoleelever, hun repræsenterer tæt på 1000 medlemselevråd for foreningen.
Det er vigtigt for Marie Holt Hermansen at elevdemokratiet kommer i gang igen efter Corona, “jeg skal ud at kramme en masse elever. Verden er tilbage til normal. Vi skal møde hinanden, tale sammen og få lysten til engement tilbage.” siger Marie Holt Hermansen. Hun fortæller, at hun vil sætte fokus på demokratisk dannelse, som er en kernesag for Danske Skoleelever, “eleverne skal lære at de har indflydelse på deres egen hverdag, at det er okay at råbe højt om de ting de er glade for eller uenige i,” fortæller hun. Marie Holt Hermansen mener at bedre dialog med eleverne er vejen til en bedre skole. “Jeg tror at ved at tale med hinanden, kommer vi længst,” siger Marie Holt Hermansen som mener at det vigtigt at tale med eleverne både i klasselokalet og på Christiansborg.
Altid søgt indflydelse
Marie Holt Hermansens vej til elevrådet var lidt længere, end hun selv ønskede det. “De første fem gange jeg stillede op til elevrådet, blev jeg ikke valgt. Til sidst tror jeg, at mine klassekammerater stemte mig med af medlidenhed. Jeg blev valgt ind i 6. klasse,” fortæller hun. Marie Holt Hermansen var glad for elevrådsarbejdet, “det var fedt at vide, at mine klassekammerater og de andre elever på skolen havde tillid til mig. De vidste, at hvis de kom med noget til mig, skulle jeg nok tage det med i elevrådet,” siger hun. Sidste år vandt Marie Holt Hermansen og hendes elevråd også prisen for Årets Elevråd. Efter et år i elevrådet stillede Marie Holt Hermansen op som formand for Odenses kommunale fælleselevråd, “Jeg vidste egentlig godt at jeg ville tabe, det var bare vigtigt for mig, at de andre vidste, at jeg brændte for det,” siger Marie Holt Hermansen. Hun blev i stedet valgt som formand for Odense Fælleselevråd i 8. klasse og har været formand de sidste to år. Nu er hun klar til hendes nye hverv som formand for Danske Skoleelever, “mit grundlæggende ønske er, at når afgangseleverne kigger tilbage på deres skoletid, tænker de, at det har været fedt at gå i skole,” siger Marie Holt Hermansen.
Generalforsamling 2022: Tal ordentligt - og brug din stemme
8. JUN. 2022
Generalforsamling 2022: Tal ordentligt - og brug din stemme

I weekenden var elever fra hele landet samlet til vores årlige Generalforsamling.
Under temaet ’Tal ordentligt – og brug din stemme’, blev der diskuteret politik med elevernes stemme.
’Det var en rørende oplevelse endelig at kunne holde vores Generalforsamling fysisk efter to år med Corona! Jeg mærkede eleverne sætte ord på problemer i deres skole, på en måde som de aldrig havde gjort før. Jeg så elever, der mødte elever, der kunne spejle sig i hinanden.
Og ikke mindst så jeg en masse elever, der var mødt op for at kæmpe for dem og deres klassekammerater, for et bedre skoleliv. Jeg er stolt over vores elevdemokrati – det må vi aldrig tage for givet, og det kæmper vi også for hver evig eneste dag i Danske Skoleelever, og det vil vi blive ved med.’ siger Mille Borgen Mikkelsen.

Marie Holt Hermansen og Abed Tabbara blev valgt til fremover at stå i spidsen for Danske Skoleelever, som det nye formandskab.
Marie fortæller, at der på dette års generalforsamling blev taget fat i mange vigtige skolepolitiske emner.
’For mig var det vigtigt at høre hvad der fylder for eleverne og alle deres mange gode bud på hvordan løsningerne kan se ud. Især var en mere meningsfuld undervisning, bedre seksualundervisning og en inkluderende skole med plads til alle på dagsordenen. Alle emnerne blev diskuteret med en god tone hos alle eleverne, hvilket bidrog til den virkelig hyggelige weekend, alle deltagerne havde. Nu ser jeg frem til at bruge det næste år i elevdemokratiets tegn, hvor jeg skal kæmpe for alle de seje elever!’
Årets elevvenlige kommune er i år Randers Kommune
Nyhed
Randers kommune har netop fået tildelt prisen som Årets Elevvenlige Kommune. Prisen tildeles en kommune, der det seneste år har gjort en særlig indsats for at fremme elevdemokratiet.
Rander kommune har i år fået prisen som “Årets Elevvenlige Kommune” af Danske Skolelever. Prisen bliver tildelt Randers kommune på baggrund af systematisk arbejde med dets mærkesager og et stort arbejde med elevdemokratiet og elevinddragelsen.
I år har Randers kommune beskæftiget sig med at bekæmpe mistrivsel, og nogle af de ting som spiller ind i mistrivselen, såsom mobning og diskrimination. Emner som kønsforståelse og bedre seksualundervisning har også været højt på dagsordenen.
Randers kommune er blevet året elevvenlige kommune på baggrund af de mange indsatser, som fælleselevrådet gør for at forankre dets mærkesager. Randers fælleselevråd formår både at skabe høj grad af politisk høring og skabe konkrete initiativer for eleverne i Randers kommune.
Randers fælleselevråd har både afholdt kampanger, opstartet en podcast og udarbejdet anbefalinger til skoler og politikere i kommunen.
Selvom elevdemokratiet har været under pres som følge har Corona-krisen, så har Randers fælleselevråd, der er organiseret af 40 elever, virkelig vist hvad elevdemokrati egentlig betyder.
Danske Skoleelever ønsker Randers kommune et stort tillykke med titlen som årets elevvenlige kommune i 2022.

Vi søger en praktikant til IMPACT-indsatser
22. NOV. 2021
Vi søger en praktikant til IMPACT-indsatser
Er du god til at drive projekter frem mod målet? Brænder du for at skabe en bedre skoledag for elever i Danmark? Vil du have erfaring fra en ambitiøs NGO’s hovedkontor? Ønsker du et meningsfuldt arbejde?
Så er du måske den, vi leder efter.
(Læs mere under billedet – søg nederst)

I Danske Skoleelever leder vi lige nu efter minimum én praktikant til forårssemestret 2022 til vores projektteam. Arbejdspladsen er Danske Skoleelevers sekretariatet i Risskov, Aarhus.
Du vil primært være tilknyttet Danske Skoleelevers IMPACT-indsatser, som i samarbejde med fonde og virksomheder søger at skabe en mere virkelighedsnær, relevant og erfaringsbaseret skolegang for landets elever. Tilgangen er, at vi sammen med stakeholders søger at fremme forandring ude på skolerne gennem bl.a. undervisningsmaterialer, kampagner og workshops.
Lige nu dækker IMPACT-indsatserne over 4 projekter:
- PengPong, som fremme forståelse af hverdagsøkonomi i grundskolen
- MIND ME, som understøtter ro, fordybelse og nærvær i en travl skoledag
- WiFive, der har fokus på elevers digitale dannelse
- Grønnere Skoler, der gennem håb og handling, vil have bæredygtighed på skoleskemaet
Som praktikant kommer du med gennem alle processer, der er i forbindelse med udviklingen af et projekt, men dine primære arbejdsopgaver vil – alt efter kvalifikationer være:
- Afholdelse af PengPong kickstartsdage på grundskoler
- Udvikle og afholde MIND ME-pilotprojekter sammen med vores korpsmedlemmer
- Udbrede kendskab til og brugen af vores materialer
- Kommunikere skriftligt og mundtlig med både elever og relevante skoleaktører
- Deltage på læringsfestival og møder med stakeholders
Vi leder efter en omstillingsparat, robust og ansvarsfuld praktikant med masser af gå-på-mod. Som praktikant hos Danske Skoleelever får du et stort ansvar, så det vigtigste er, at du har mod på at indgå i et dynamisk team med mange bolde i luften. Derudover skal du:
- Være i gang med en videregående uddannelse, som kan meritoverføres
- Have faglig interesse i grundskolefeltet
- Være organiseret og kunne følge aktiviteter fra idé til evaluering
- Kunne indgå på en anerkendende og positiv måde i samarbejdet med kollegaer, de unge frivillige og korpsmedlemmer
DSE er en arbejdsplads med 21 ansatte og 13 fuldtids unge frivillige og er præget af aktivitet og engagement. I DSE arbejder vi i teams, og du vil som projektmedarbejder blive en del af vores projektteam, hvor voksne ansatte og unge frivillige arbejder side om side. Vores medarbejdere arbejder selvstændigt inden for deres arbejdsområder i organisationen, og derfor er sekretariatet i dagligdagen meget selvkørende. Som regel er arbejdsgangen præget af flere sideløbende, store såvel som små projekter af organisatorisk og politisk karakter, hvor sekretariatets medarbejdere er involveret på hver deres måde. Derfor er det vigtigt, at du besidder gode evner til at danne dig et overblik og koordinere egne arbejdsopgaver.
Vi garanterer dig udvikling, dynamik og mulighed for at realisere de idéer, du arbejder med. Du vil komme til at arbejde i et ungt og inspirerende miljø med direkte kontakt til de mange frivillige, der brænder for at forbedre grundskoleelevernes forhold.
Praktikstillingen er som udgangspunkt på fuld tid, men vi er fleksible i forhold til studiemæssige forpligtigelser og faglige interesser. Praktikken er ulønnet, men der vil være en erkendtlighed på 3000/md tilknyttet stillingen samt gratis frokostordning.
Praktikperioden starter mandag d. 31. januar 2022 (hvis muligt gerne før) og slutter fredag d. 24. juni 2022. Vi forventer at du kan være i praktik i hele perioden.
Send CV, en kortfattet ansøgning og evt. en video på maksimalt ét minut, der præsenterer din motivation for praktikstillingen via vores online ansøgningssystem inden d. 29. november 2021.
For spørgsmål kan du kontakte projektleder Ronja Lundberg på rol@skoleelever.dk
Landskonferencen 21 - Trivsel i grundskolen
13. NOV. 2021
LANDSKONFERENCEN 21 - TRIVSEL I GRUNDSKOLEN

For første gang siden 2019 er vi samlet til et rigtigt fysisk stormøde. Under overskriften ‘Trivsel i grundskolen’ holder vi landskonference for skoleeleverne på Langsøskolen i Silkeborg. Flere end 100 debatlystne og engagerede elever er mødt op. Vi diskuterer blandt andet åben skole, gratis skolemad og minoritetsgrupper i undervisningsmaterialet. Mellem de interessante debatter er der blandt andet workshops med udgangspunkt i trivsel:
- Den perfekte skoledag
- Bliv hørt og hør andre!
- Den legende undervisning
- En skole med plads til alle
Se med live fra alle mødedelene
Fredag 19.00-21.00, lørdag 13.30-15.30 og søndag 9.00-12.30
Elevrådgivning.dk er kommet på MinUddannelses platform
3. NOV. 2021

Elevrådgivning.dk er kommet på
MinUddannelses platform
Elevrådgivning.dk er en platform, som skaber overblik over forskellige rådgivningstjenester, der er relevante for skoleelever. Alle tjenester er kvalificerede i at rådgive og har godkendt at være på siden. Du kan finde siden her: http://elevrådgivning.dk
Det nye er så at nu bliver Elevrådgivning.dk blevet en fast del af MinUddannelses platform. Rent praktisk betyder det at nu vil elever som af den ene eller anden grund har for meget fravær får en SMS-besked hvor de bliver henvist til Danske Skoleelevers initiativ Elevrådgivning.dk hvor de kan finde relevant hjælp, til de problemer de oplever.
Eleverne skal have adgang til god rådgivning
Hos Danske Skoleelever går vi meget op i at eleverne på de danske grundskoler har nem adgang til den rådgivning som er vigtig for en god skolegang. Du kan finde nogle af vores andre tiltag nedenfor.



Formandskabets nyhedsbrev: Oktober
1. NOV. 2021
Formandskabets nyhedsbrev

Hej med jer!
Året haster forbi, og nu er det endnu engang blevet tid til et nyhedsbrev. Vi håber, at I vil læne jer godt tilbage og læse med.
Politisk
I oktober har der været run på. Allerede d. 1. oktober lægger Mille stærkt måneden ud med at slå i gennem med den glidende overgang fra grundskolen til ungdomsuddannelsen til et møde på Marienborg. Fra det møde blev hun også citeret i statsministerens åbningstale af folketinget. Oktober måned har netop også været en måned, hvor DSE har været meget på dagsorden i pressen. Mille har været ude med hele tre debatindlæg og været på lokalt tv om fremmedsprog i skolerne. Disse debatindlæg har handlet om alt fra konstruktiv feedback til fri madordning. Måneden blev rundet af med DSE-turneen, hvor Mille sammen med nogen ansatte var rundt til 13 kommuner og snakkede med 22 kandidater til kommunalvalget om elevpagten. Under de tre dage skrev Mille en dagbog som kan læses her: Milles dagbog fra DSE Turnéen med Elevpagten. Generelt var der en tendens blandt kommunalpolitikkerne til at prioritere ”faglighed for alle” øverst på elevpagten. Også i slutningen af oktober var der stort fokus på ”Sammen om skolen” samarbejdet. Det viser sig i udtryk af, at på en af de sidste dage i måneden bliver der på en presse sammen med undervisningsministeren præsenteret en ny bedømmelse og evalueringssystem. I løbet af måneden har Mille også deltaget til indvielsesfest hos LIFE fonden med kronprinsen blandt andet og holdt oplæg for Aarhus Universitet.
Bestyrelsen og lokalafdelinger
Bestyrelsen lagde ud med at holde møde i starten af oktober. I løbet af weekenden blev bestyrelsen udvidet med et medlem, og der blev blandt andet vendt den nye lokalafdelingsplan som er trådt i kraft fra d. 11. oktober. Bjørn har allerede været ude på sit første lokalafdelingsbesøg i Omegnen og Nordsjælland. Lokalafdelingerne udvider sig generelt, og der er nået en milepæl, der hedder at antallet af de lokalvalgte har fordoblet sig siden sidste generalforsamling. Der er nu nået 45 lokalvalgte.
Sekretariatet
Oktober måned har stadig været fyldt med opstartskurser for fælleselevrådene og Aktiv Elevrådskurser. Derudover har der været fuld skrue på planlægning af landskonferencen. Der bliver planlagt og rundringet fra kontoret af. Midt i måneden var alle frivillige hjemme på efterårsferie, hvor der var tid til at få slappet af. Dog blev der tid til at spille paddle tennis på fællesskabsdag, før den stod på efterårsferie. Efter en uge vendte de med fuld skrue tilbage til sekretariatet. Der er mange kræfter, der bliver løftet i det daglige på sekretariatet. De sidste opgaver til landsmesterskaberne i DMF er kommet på plads og flere DMF-events er blevet afholdt. Mind Me har forsat været ude på pilotklasser. Overordnet kører alle indsatserne godt på sekretariatet.
Med venlig hilsen
Mille Mikkelsen, Bjørn Juhl Hansen og Elisabeth Froholdt
Milles dagbog fra DSE Turnéen med Elevpagten
28. OKT. 2021
MILLES DAGBOG FRA DSE TURNÉEN MED ELEVPAGTEN
Mille Borgen Mikkelsen (formand, Danske Skoleelever) har skrevet dagbog fra DSE Turnéen, som var tre dage med Elevpagten under armen og mødet med borgmestre, borgmesterkandidater og formænd for børne- og ungeudvalget i de 13 største kommuner

MILLES DAGBOG FRA MANDAG
I dag skød vi DSE-turneen i gang. Vi var tidligt op fra morgenstunden af. Vi havde en travl dag foran os. Men inden jeg kaster mig ud i at skrive om min første meget vellykkede dag, så vil jeg først sætte nogle ord, på vores formål med denne tur.
Vores overordnede formål med DSE-turneen er at skabe dialog mellem elever og lokalpolitikere. Vi skal sammen styrke elevdemokratiet og sætte folkeskolen på dagsorden. Derfor kommer vi også til under alle besøg i løbet af de næste tre dage at optage en video, hvor lokalpolitikerne skal prioritere de fem emner på elevpagten samt. tilføje, deres egen lokale mærkesag.
I dag har vi skullet besøge Aalborg, Randers, Silkeborg og til sidst men ikke mindst Herning.
Vores første visit begyndte i Aalborg. Her var vi oppe og besøge Borgmesteren Thomas Kastrup og rådmanden for børne- og ungeudvalget, Jan Nymark. Vi havde os en god snak om elevpagten, og satte fokus på mange af deres lokale initiativer, og snakkede også bagefter om hvad de kunne gøre bedre, for at sikre nogle endnu bedre skoler i Aalborg.
Efter Aalborg suser vi straks videre mod Randers.
I Randers havner vi ud i et andet mødeformat, hvor jeg skal holde et oplæg om Danske Skoleelever og elevpagten for en 8. klasse på Rismølleskolen, sammen med Randers’ borgmester Torben Hansen og formanden for børne- og ungeudvalget Steen Bundgaard.
Vi leverede et fint oplæg for eleverne på Rismølleskolen, og fik selvfølgelig efter oplægget lavet en video med dem også, hvor de prioriterede de fem mærkesager på elevpagten samt, supplerede med deres egen lokale mærkesag for skolen.
Vi blev færdige i Randers, og kørte forbi sekretariatet inden næste stop, som var Silkeborg. I Silkeborg snakker vi om elevpagten sammen med Søren Christensen, som har været formanden for børne- og ungeudvalget i hele 12 år.
Så nåede vi sidste stop for denne dag, her rammer vi Herning, i fint selskab med tv-midtvest, som lavede en tv-udsendelse om mit besøg med Borgmesterkandidaten Tommy Tønning og formanden for børne- og familieudvalget Anne Mette bang.
MILLES DAGBOG FRA TIRSDAG
Så blev det dag to her på DSE-turneen. Det har igen igen været en vellykket dag, med hele fem kommune besøg. Selvom det er en tæt pakket dag, så er humøret højt, og det er fedt at snakke med de forskellige politikere, i de forskellige kommuner.
Vi starter dagen ud, der hvor vi sluttede i går, nemlig Esbjerg kommune. Her er vi til besøg med borgmesteren Jesper Frost og Diana Mose, som er formand for børne- og familieudvalget.
Det var en stor fornøjelse i Esbjerg kommune, og fedt at høre så meget godt om, hvor aktive de er med deres fælleselevråd
Efter Esbjerg drager vi videre mod Fredericia kommune. Her havde vi vores andet, men også sidste besøg på en skole. Vi ankommer til Eritsøfællesskole og holder her et oplæg for en masse forskellige elevrådsformandsskaber plus to medlemmer af ungebyrådet. Udover det, sidder borgmesteren Steen Wrist og formanden for børne- og skoleudvalget Ole Steen Hansen.
Vi sluttede besøget godt af i Fredericia, og var positivt glade for mange af de gode initiativer, de har gjort for mere Elevinddragelse i kommune, blandt at holde 4 elevrådstopmøder, sammen med nogen af lokalpolitikerne.
Vi kører videre mod Odense, hvor vi snakker om elvpagten med Vice borgmesteren Tim Vermund og Susanne Crawley, der er rådmand for børne- og ungeforvaltningen. Her har vi os en fin snak om elevpagten og om de lokale initiativer, de har gjort for skolene i Odense.
Så bliver næste besøg Nyborg. Her snakker vi om elevpagten sammen med borgmesterkandidaten Sonja Marie Jensen og formanden for børne- og dagtilbudsvalget, Suzette Frovin. Igen var der en god snak om hvordan det gik ude på skolerne i Nyborg, og elevpagten, og hvordan de ville prioritere vores fem mærkesager på elevpagten.
Så nåede vi til sidste stop for denne dag og det blev simpelthen Slagelse. Her sidder jeg sammen med borgmesteren John Dyrby, og elevrådsformanden for fælleselevrådet Nanna. Vi snakker om elevpagten, og om de gode initiativer, de har fået gjort for mere Elevinddragelse i deres kommune
Til disse fem besøg i dag, synes jeg det har været meget interessant at følge med i de forskellige måder, som de alle prioriteret på. Nogen jeg virkelig har biddet mærke i, det er at rigtig mange sætter faglighed for alle som den øverste. Det synes jeg er virkelig interessant, og tager med videre i mit arbejde, når jeg er ude og snakke med de forskellige politikere, men også ordførerne, generelt alle indflydelsesrige mennesker inde for skoleområdet.
MILLES DAGBOG FRA ONSDAG
Så blev det simpelthen tredje og sidste dag her på DSE-turnéen. Ligesom de to andre dage har det været travlt, men en kæmpe succes og stor fornøjelse.
I dag startede jeg ud ved Frederiksberg Kommune, hvor jeg snakkede om elevpagten sammen med Manu Sareen. Vi havde nogle rigtige gode drøftelser om de fem mærkesager, men også vigtigheden af mere og bedre seksualundervisning i skolen.
Efter samtalen med Manu Sareen, besøgte vi Børns Vilkår, hvor jeg holdt et oplæg om elevdemokrati i praksis. Her talte jeg om, at vi skal have mere af det gode undervisningsmiljø, vi skal have styrket elevrådene og den demokratiske elevrådsvalgproces og til sidst elevinddragelse i undervisningen.
Efter mit oplæg, som blev meget positivt modtaget, kørte vi videre til Københavns Kommune, hvor jeg snakkede om Elevpagten sammen med hele fire kommunalvalgskandidater. Her deltog de to borgmesterkandidater, Line Barfod, og Sophie Hæstorp Andersen, samt Laura Rosenvinge og Jens-Kristian Lütken. Det var megafedt at snakke om Elevpagten med dem, og hvordan vi kan få den allerbedst udført i Københavns Kommune.
Vi sluttede mødet i København fint af, og fortsatte turen mod Roskilde. Her mødtes vi med Jette Henning, og snakkede selvfølgelig om Danske Skoleelever og Elevpagten. Vi fik os en god snak, og lavede en prioriteringsvideo med hende.
Så når vi simpelthen det 13ende og sidste besøg for denne omgang på DSE-turnéen, nemlig Holbæk Kommune. Her snakkede vi med Camilla Hove, der er borgmesterkandidat i Holbæk, vi havde os en god snak om Elevpagten og om Holbæk kommune, og slutter alt i alt rigtig godt
Jeg siger tak for denne gang, jeg håber, i starten af 2022 at kunne vende tilbage til kommunerne, og høre dem ad hvordan det går med at leve op til Elevpagten og hvordan det generelt går i skolerne i disse 13 kommuner